|
|
·
PROJEKTETS FAGLIGE RESSOURCER ·
BUDGET ·
BILAG 1 ·
BILAG 2 |
|
|
|
ULYKKER KOSTER: LIV
- ÅR - LIVSKVALITET I
Danmark er ulykker den hyppigste dødsårsag hos børn og yngre mennesker. Kun
cancersygdomme "stjæler" flere leveår. I 1993 blev det således
skønnet, at over 65.000 leveår blev tabt p.g.a. ulykker svarende til 20% af
samtlige tabte leveår. (1) Trafikken er årsag til 500
dræbte og ca. 10.000 tilskadekomne om året. Det er minimumstal, baseret på
politiets indberetninger.(2) Hertil kommer tilskadekomne fra
arbejdspladsulykker, fritidsulykker og druknede. I
1988 fastsatte "Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan" som mål, at
antallet af dræbte og tilskadekomne i år 2000 skulle være reduceret til 40-45%,
men det er endnu ikke lykkedes. De nyeste tal fra Vejdirektoratet er fra 1997,
hvor Århus Amt havde en kedelig rekord,
nemlig det højeste antal dræbte og tilskadekomne i trafikken. Der var 61 dræbte og 1090 tilskadekomne, tæt
fulgt af Nordjyllands Amt med henholdsvis 61 og 1085 (2). Også de
omkringliggende amter Viborg, Vejle og Ringkøbing Amt har et betydeligt antal
dræbte og tilskadekomne - pr. 1000 indb. endda flere. Og
der er store menneskelige og øknomiske omkostninger. Ialt anvendes ca. 2 mia.
kr. hvert år til behandling af og til sociale ydelser til trafikofre, 45% af
disse afholdes af amterne, som bl.a. finansierer sygehusudgifterne, men
kommunernes andel er 40% og statens 15%(3). BEHANDLINGEN SKAL BEGYNDE PÅ ULYKKESTEDET Det
vigtigste for at bedre overlevelsen og livskvaliteten for svært tilskadekomne
patienter er hurtigst muligt at få
behandlet samtlige læsioner. Alle led i behandlingsforløbet skal fungere
optimalt. Derfor er tidlig lægehjælp, helst
på ulykkesstedet og undervejs til hospitalet, helt afgørende. Dette
gælder ikke mindst i tilfælde af hjerneskade - ca. halvdelen af svært kvæstede
patienter har svære hjerneskader (4). I dag er kun 20-25% af
Danmarks befolkning dækket af lægeambulancer:
København, Århus og Aalborg og
Slagelse. i Skandinavien findes emergency medicine ikke som selvstændigt
lægespeciale, her varetager anæstesiologer den allerførste livreddende
behandling hos svært syge og tilskadekomne. En lægeambulance i Danmark er
bemandet med en speciallæge i anæstesiologi
og en redder uddannet som lægeassistent. Lægen kan yde avanceret hjælp
på stedet og under transporten ind til hospitalet. I
de tyndere befolkede områder med lange køreafstande til sygehus og
traumecenter, kan hurtig Iægehjælp på ulykkesstedet opnås ved med
lægehelikopter. Lægehelikopteren skal -
ligesom en lægeambulance - bringe hurtig lægehjælp til patienten på ulykkesstedet. Lægehelikopteren er et supplement
til de eksisterende ordninger, ikke et alternativ. Lægehelikopteren skal sendes af sted samtidig med den nærmeste
almindelige ambulance. Redderne i den første ankomne ambulance på stedet skal
begynde den basale behandling, og i øvrigt handle som vanligt. Lægehelikopteren
vil kunne nå frem samtidig med eller
kort efter ambulancen, og
lægebehandling kan begynde. På den måde kommer sygehusets ekspertise ud til
patienten i de kritiske minutter efter ulykken. Ved trafikulykker er der ofte flere tilskadekomne og fastklemte,
og frigørelse af ofre kan tage lang tid. Lægen kan ledsage den mest kvæstede
patient og behandle undervejs til hospitalet. Der
er gode erfaringer med lægehelikoptere i vore nabolande. (5-7) Senest er det i Holland - der på mange måder ligner Danmark - vist, at
lægehelikopter reducerede dødeligheden efter ulykker med 12-17%(8). I
Sundheds-ministeriets Rapport fra Udvalget om alarmering og akut medicinsk
indsats fra 1999, blev anbefalet ”at der foretages nøjere analyse af denne
transportforms muligheder inklusiv inddragelse af udenlandske erfaringer med
henblik på at overveje relevansen af en forsøgsordning” (9, s 100). Med
Sundhedsministeriets rapport er der sat fokus på den præhospitale indsats, og
det anbefales at inddrage læger i større omfang for at få den bedst mulige
behandling fra starten. Og der vises interesse for lægehelikopter. Vi
– en gruppe læger med interesse og erfaring i præhospitals- og
traumebehandling, ønsker at gennemføre
et kort, praktisk ”pilotforsøg” på en måned med en lægehelikopter med base i
Århus med en aktionsradius på godt 100 km. Vi
var med til at etablere Lægeambulancen i Århus, hvor den nuværende
forsøgsordning fra 1997 blev forudgået af et kort pilotforsøg, efteråret 1994
(10).
Formålet
med projektet er at kortlægge den praktiske gennemførlighed af læge-helikopter
til præhospitalsbehandling og vurdere behovet for at integrere lægehelikopter i
det præhospitale behandlingstilbud. PROJEKTETS GENNEMFØRLIGHED OG FAGLIGE RESSOURCER Projektet
gennemføres under ledelse af overlæge Erika Frischknecht Christensen, Anæstesiologisk
afdeling, Århus Kommunehospital. Præhospitalgruppen består i øvrigt af,
overlæge Bent Dahl, afdelingslæge Troels Martin Hansen, overlæge Erling
Anker-Møller, afdelingslæge Erik Sloth,
1. res.læge Lars Knudsen og res.læge Torben Krabbe Laustrup. Projektet foregår i
samarbejde med ambulancetjenesten
Falcks Redningskorps i Jylland og
med en flyoperatør, aktuelt Air
Alpha Odense. Falcks Redningskorps
stiller lægeassistent til rådighed, tilkalder helikopteren via vagtcentralerne
og informerer de berørte ambulancetjenester og vagtcentraler. Air Alpha har givet tilbud om pilot
og helikopter i en måned til særpris, se budget. Andre operatører kan komme på tale, afhængig af
tidspunkt og økonomi. Der kræves en type helikopter, der kan lande tæt på
ulykkesstedet. Vi
har kontakt til andre europæiske Helicopter Emergency Medical Services (HEMS),
Norsk Luftambulanse, og den tyske og engelske lægehelikoptertjeneste. Deres vejledning om udstyr, træning og
sikkerhedsforhold vil indgå i projektforberedelse og gennemførsel. Periode: Forsøgsperioden er en måned. Mandskab: Pilot, læge og redder udgør
”vagtholdet” i 14 timers vagter. Sikkerhed: Alt mandskab vil blive trænet,
således at helikopterflyvningerne foregår under hensyntagen til den størst
mulige sikkerhed for alle, dvs. mandskab og omkringværende personer, under start, flyvning og landing. Piloten afgør, om flyet går i luften. Lokalisation: Helikopter planlægges i
forsøgsperioden at udgå fra helikopterlandingspladsen ved Skejby Sygehus. Pilot,
læge og redder opholder sig sammen i nærheden heraf i skurvogn eller
campingvogn. Geografisk dækningsområde: Helikopteren kan rekvireres til aktioner
i Århus, Vejle, Viborg, Ringkøbing, dele af Nordjylland og Ribe amter med en
flyvetid på 30-40 minutter. Tidsmæssig dækning: Helikopteren vil i forsøgsperioden
kun flyve i de lyse timer - det skyldes
tekniske forhold ved den aktuelle helikopter, samt at vi i forsøgsperioden vil begrænse flyvningen
til de timer, hvor der er mest behov herfor.
Lægerne arbejder gratis og skal kunne passe deres arbejde dagen efter på
hospitalerne. Tilkald af helikopter. Helikopteren vil primært flyve til
svær tilskadekomst, og muligvis til de sværeste tilfælde af akut livstruende
sygdom (fx. barn med meningitis). Falcks Vagtcentral kalder lægehelikopteren ud
- som et supplement til de øvrige ambulancer og udrykningsordninger. Se bilag
1. De endelige kriterier udarbejdes i samarbejde med vagtcentralerne og de
involverede sygehuse. Fra ulykkested til modtagende
sygehus: Patienter visiteres som hovedregel
uændret til lokalt sygehus. Lægen følger med den sværest kvæstede patient i
ambulance. Kun patienter, som er så svært kvæstede (feks pga svær hjerneskade)
at de forventes under alle omstændigheder at skulle overflyttes indenfor de
første timer fra lokalt sygehus til specialafdeling, transporteres direkte dertil - i ambulance
eller helikopter. Lægen aftaler det med
modtagende sygehus.
Lægelig bemanding: Vagterne dækkes af speciallæger i
anæstesi og intensiv terapi med erfaring i præhospitalsbehandling. De fleste
deltagere i projektet har 3 års erfaring fra Lægeambulancen i Århus. Der kan
evt. deltage speciallæger fra de involverede amter. Redderen er uddannet som
lægeassistent. Information og samarbejde med sygehuse
og ambulancetjenester udenfor Århus: Ambulancerne og vagtcentralerne informeres via Falck, og
der vil blive afholdt møder i de berørte amter med deltagelse af
projektgruppens medlemmer. Præhospitalsbehandlingen varetages
primært af anæstesiologiske afdelinger. Derfor orienteres anæstesiafdelinger på sygehuse i de berørte områder.
Lokale faglige personer orienterer de præhospitale udvalg. Der udarbejdes helikopterjournal og
oprettes database mhp at belyse og evaluere forhold vedrørende: Helikopteren som transportmiddel: - antal
helikopteraktioner - geografisk
og tidsmæssig dækning - lys- og vejrforhold - landingsmuligheder, afstand til ulykkessted - ambulance
eller helikoptertransport fra ulykkesstedet til hospitalet - tid:
Fra alarm - til lægehelikopter er på stedet
- til patienten er på hospitalet Patienterne: - diagnoser - patientens
tilstand på skadested og under transport - behandling
på skadested og under transport Den samlede præhospitale indsats -
dvs. logistikken: - kommunikation undervejs og på stedet - samarbejde
mellem lægehelikopter og ambulancer - og evt. udrykningsordning - samarbejde
mellem lægehelikopter og de modtagende sygehuse - præhospitalt
samarbejde mellem amter Projektet finansieres via fondsmidler og donationer. Falcks Redningskorps stiller
lægeassistensten til rådighed. Projektgruppens indsats består i at
lægerne flyver vederlagsfrit. Air Alpha har givet et favorabelt
tilbud for helikopter og pilot. Helikopteren skal udrustes som en
mobil intensiv afdeling med respirator, infusionspumper, monitorer mv. Hermed bliver det tilbageværende
behov for finansiering: Helikopter og pilot Overvågnings- og behandlingsudstyr Ilt, remedier, væsker, medikamenter Ulykkesforsikring for læger, redder og pilot Forplejning - 3 personer, 30 dage Leje af skurvogn/toiletvogn Planlægning, koordination og rapportering kr. 650.000 kr. 110.000 kr. 50.000 kr. 15.000 kr. 10.000 kr. 15.000 kr.100.000
I alt kr. 950.000
De lægelige data publiceres i form
af poster eller foredrag på
international kongres samt som artikel i Ugeskrift for Læger. Herudover udarbejdes samlet rapport
sammen med samarbejdspartnerne, Air Alpha og Falcks Redningskorps, til eget
brug, amter, myndigheder, hospitaler og presse mv. Projektet er primært en undersøgelse
af, om en lægehelikoptertjeneste kan integreres fornuftigt i praksis i
præhospitalsbehandlingen. Hvis forsøgsperioden sandsynliggør en gevinst i form
af hurtigere og bedre præhospitalsbehandling, vil dette pilotprojekt give nyttig baggrundsviden til længerevarende
forsøg eller ordninger med lægehelikopter. Hermed vil det kunne bidrage til
udmøntningen af anbefalingerne fra Sundhedsministeriet om større grad af
lægelig indsats præhospitalt. Amterne vil få konkret viden og dansk datamateriale til rådighed for planlægningen af
det fremtidige præhospitale arbejde. Foreløbige tidsramme Der er udpeget ansvarlige for hver af nedenstående Marts 2000 Studiebesøg hos Norsk
Luftambulanse. April-maj 2000 Lister over udstyr, medicin og
utensilier Visitationskriterier udarbejdes Kontakt med diverse
samarbejdspartnere: Sygehuse, politi, vagtcentraler Aftale med Århus Amt - heliport mv. Juni 2000 Studiebesøg Tyskland Aftale bemanding Monitorering, medicin, utensilier,
kommunikationsudstyr og mundering skaffes Danish
Helicopter Escape Course på Esbjerg Brandskole -for alle læger, lægeassistenter
og piloter Forsikringer Boligforhold sikres (skurvogn
eller lign.) Pressekontakt etableres August 2000 Møde med repræsentanter fra
sygehusene Visitationsregler og
disponeringsprocedure aftalt og afprøvet med vagtcentraler og politi Tilkaldeprocedure afprøvet
(telefon, radio) Journal, registrering, database
etableret Pressekontakt Alt udstyr og alle procedurer
checkes Sept. 2000* Forsøget er i luften Oktober 2000 Data gøres op, rapport udarbejdes. Tidsplanen afhænger bla. af hvornår
økonomisk støtte opnås * Såfremt der ikke primo juni 2000
er tilstrækkelig finansiering vil projektet blive udført på andet tidspunkt. UDKAST TIL VISITATIONSKRITERIER FOR
LÆGEHELIKOPTER Forudsætning I forsøgsperioden visiteres
lægehelikopteren af Falcks vagtcentraler (Århus, Skive, Struer, Brønderslev og Vejle), der ligeledes
står for disponering af helikopteren. Helikopteren skal primært bruges til
ulykkestilfælde. Kan tilkaldes til alvorlige sygdomstilfælde, Visitation og disponering skal ske
på alarmmeldingsordlyd: Ulykkestilfælde Færdselsuheld med personskade Fastklemte Flere tilskadekomne Højenergiulykke Lastbil/bus involveret Motorcykel involveret Tog involveret Fly involveret Arbejdsulykke Fastklemte Flere tilskadekomne Alvorlig tilskadekomst Drukneulykke Nedstyrtningsulykker Fald fra større højder (>5 m) Skud og stiksår Brand Ved flere indebrændte Andet Ved børn involveret Efter skøn Bemærkninger Helikopteren kan også rekvireres
direkte fra en ambulance, der har brug for assistance. Hvis helikopteren er aktiveret, og
det efterfølgende viser sig ved ambulancens ankomst til skadestedet, I tilfælde med alvorlig
tilskadekomst, hvor ambulancen hurtigt er fremme på skadestedet, og
helikopteren
Det vil altid være muligt at rådføre
sig med lægen på helikopteren, ligesom man vil kunne få et estimeret
ankomsttidspunkt for helikopteren via vagtcentralen.
til toppen
BILAG 1
i så fald altid først henvendelse til lægen på helikopteren.
at der ikke er brug for lægeassistance, kan helikopteren afmeldes via
vagtcentralen.
vil have længere responstid, skal ambulancen ikke afvente helikopterens
ankomst, men køre patienten
til nærmeste sygehus.
assistance til sygehuspersonalet, hvis det ønskes - især med henblik på hurtig transport
videre til specialafdeling.